Koncerter

 Koncerter


Ambitus´ koncerter byder på både ældre og nyere klassiske værker, rytmiske arrangementer med nordisk kormusik, folkesange, pop og viser. Koret holder normalt 4-6 koncerter om året.


Kommende koncerter:

Koret Ambitus fejrer 100-året for digteren Frank Jægers fødsel ved to koncerter/arrangementer:


- Lørdag den 13. juni mellem 16 og 17 i gården i Smallegade 30-32 på Frederiksberg. Det er som led i andelsforeningens arrangement, og Lone Madsen holder oplæg om bl.a. Frank Jæger. 

- Tirsdag den 16. juni kl. 19:30 koncert i Metronomen på Frederiksberg. Entre 75 kr inklusiv et glas vin eller sodavand.


Frank Jæger besang naturen og det lille livs glæder med humor og poesi.
Vi vil fremføre flere af hans digte sat i musik af Svend S. Schultz, Vagn Holmboe, John Høybye, Tony Vejslev og Jens Johansen. Det er kendte sange som O at være en høne og Bedstefar tag dine tænder på og mindre kendte som Lange vinter og Forårsdag i februar.


Programmet i Metronomen rummer også danske folke- og sommersange i nye arrangementer af bl.a. Niels Græsholm, Clara Tesch, Fuzzy og Michael Bojesen.


I september holder vi to koncerter sammen med Holbæk Studiekor. Tirsdag den 22. september i Elværket i Holbæk og fredag den 25. september i De Gamles Bys Kirke.



 Nogle af de seneste koncerter

Vi sang ved Københavns Korfestival i Koncertkirken den 3. marts 2026. Det var fornøjeligt. 


Vi holdt en offentlig sommerkoncert i Frelsens Hærs sal i Valby søndag den 22. juni 2025.  Vi var i desuden et af de festlige indslag ved en sommerfest i et advokatfirma.


Lørdag den 23. november 2024 gav vi koncert sammen med Ærøkoret i Kong Haakons Kirke på Amagerbro. Dagen blev sluttet af med en festlig fælles middag.


Lørdag den 13. april 2024 holdt vi koncert i Marstal Kirke sammen med Ærøkoret:

Ambitus sang sommerkoncert den 13. juni 2023 i de Gamle Bys Kirke med nogle af de største danske korsatser gennem de sidste 150 år. Fra slutningen af romantikken til nu med værker af Carl Nielsen, Svend Schultz, Vang Holmboe, Per Nørgaard og Niels La Cour:

Ambitus 40 års jubilæumskoncert 2022


I september 2022 fejrede koret Ambitus sit 40 års jubilæum med en stor festkoncert i Byens Hus i Hellerup. Se hele programmet her


Koret havde inviteret de tidligere dirigenter Trygve Dreijer og Helle Wagner til for en kort stund at dirigere koret igen i satser fra deres tid. Helle måtte desværre melde fra, så Helles satser blev dirigeret af Stine Reffelt, korets nuværende dirigent.


Vi havde også tilbudt tidligere sangere i koret chancen for endnu gang at synge med på kendte (og ukendte) satser.

Det kom der en skøn eftermiddag og aften ud af, hvor minder fra de 40 år blev delt og de gode sange blev sunget af veloplagte sangere.


Efter koncerten var der tapas og pindemadder til de fremmødte sangere og koncertgæster. Her fortsatte vi – gamle og nye sangere – med hygge, sang og historier fra de gode gamle kordage.